Dråben

1.884,00 kr.

Denne bord-/væglampe er en af designer Tune Holsteins personlige favoritter af to årsager: historien om hvordan den blev til og dens rolige, varme udtryk.

Antal
1
Tilføj til kurv

Dråben er blevet til i Tunes bestræbelser på at undgå papirspild. Han fortæller: "Da jeg i begyndelsen købte mit papir i A4-ark og fik forhandleren til at skære dem til kvadrater, var der altid en rest tilbage. Af den rest, som ellers skulle være smidt ud, designede jeg et modul, som sammen med 24 andre samles og udgør denne bordlampes harmoniske form."

Dråben ligger på en fod af FSC-certificeret mahogni fremstillet i samarbejde med Nielsen og Holstein på Stevns. Skærmen er skruet fast til foden på undersiden og der er rettet an til montering på væggen. Beslag og skruer osv. medfølger.

Skulle der komme et nysgerrigt barn forbi med tomatsovs på fingrene eller skulle rødvinen skvulpe over i glasset, er alle bordlamper samlet uden brug af lim, hvorved de, forud for en fotokorrespondance, kan sendes ind til os til udskiftning og returnering for kun 450 kroner + fragt.

Diameter: 20 cm.

Ledning: 2 meter med gennemgangsafbryder.

Pære: Lampen leveres med en sparepære med tre forskellige indstillinger: kraftig, mellem og dæmpet. Pæren er en kronepære på 4W til E27-fatning med 3.000 kelvin. Instruktioner til montering medfølger.

Leveringstid: Alt er håndlavet hos Holstein Folds og produktionen går i gang, når lampen er købt. Forventet leveringstid på denne model er max to uger.