



Tulipanen
Takket, Eget papir
Med denne pendel får du mulighed for selv at vælge papir og dermed give nyt liv til nogle af dine gamle plakater, søkort, noder osv. Tulipanens modul er nemlig designet sådan, at kun forsiden af papiret kommer til syne - både indvendigt og udvendigt på lampen.
Tulipanen er din mulighed for en personlig lampe
i det papir, du ønsker dig.
Der er mange muligheder. Vi skal blot bruge 20-30 stykker papir fra dig afhængig af lampens ønskede form. Billederne viser Tulipanen lavet af gamle søkort til en ivrig sejler, og af en kunstkalender til caféen i Kraftværket i København - et beskæftigelsestilbud til borgere med kognitive udviklingsforstyrrelser, hvor Tune Holstein arbejder frivilligt.
Modellen fås også i et særligt japansk papir i rødt eller hvidt med gavmilde, gyldne penselstrøg. Håndmalet, så hvert papir er unikt.
Ønsker du at få lavet en personlig lampe, skærer Tune selv papiret til. Din færdige lampes diameter bliver en lille smule større end sidelængden på de kvadrater, der skæres af dit papir. Papir på 23-24 cm. giver en god pendel. Når du køber, kontakter vi dig og får bekræftet papir og form og får aftalt, hvordan vi ordner det praktiske såsom overlevering af papir.
Diameter: 25 cm (rød/hvid med guld).
Ledning: 3 meter.
Pære: Lampen har en E27-fatning og Holstein Folds anbefaler en 4W LED-pære.
Leveringstid: Alt er håndlavet hos Holstein Folds og produktionen går i gang, når lampen er købt. Denne model er færdig senest to uger efter, at papiret er modtaget.