Efter mit speciale er jeg blevet meget optaget af det rummelige arbejdsmarked. Det rummelige arbejdsmarked skaber jo ikke sig selv, så det vil jeg være med til nu.  

Det sidste halve år har min makker og jeg skrevet om meningsfuld beskæftigelse for voksne udviklingshæmmede. I det beskæftigelsestilbud vi tog udgangspunkt i, har medarbejderne, som her er borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, fotograferet deres arbejdsdag og gennem vores samtaler med dem om deres fotografier har de gjort os klogere på, hvordan de skaber mening i deres arbejdsliv. På det midterste billede lærer en af medarbejderne mig noget om at væve.

Vores uddannelse hedder Sociale Interventionsstudier, så vi sætter prikken over i’et med en social intervention, hvor vi sammen med medarbejderne udstiller deres fotografier og inviterer alle til at komme og se dem. Udstillingen er en måde at skabe nye fortællinger om mennesker, der ganske vist bliver kaldt udviklingshæmmede og opfattet som mangelfulde og unormale, men som ifølge vores speciale bidrager til fællesskabet, er uundværlige i deres rolle som servicemedarbejdere i en af kommunens forvaltninger, fremstiller boliginteriør, som sælges i stedets offentlige café, vasker tøj for lokalområdets beboere, udfører gartnerarbejde – og er venner og uvenner ligesom alle andre.

For to år siden havde jeg efter en sygemelding og opsigelse af min daværende stilling som kontaktperson i socialpsykiatrien ingen tiltro til, at jeg nogensinde skulle finde fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Heldigvis kunne jeg omskole mig og blive meget klogere på, hvordan vores velfærdssystem hænger sammen, hvilken kontekst det bliver til i, hvordan det forandrer sig og ikke mindst, hvad der betyder noget og hvordan velfærdssamfundets interventioner giver mening – eller ikke – for borgere og velfærdsprofessionelle. Sideløbende har den hobby, jeg fik mig under min sygemelding grebet om sig, så jeg i dag designer lamper i papir med afsæt i den japanske papirfoldekunst origami i samarbejde med mine snedkerforældre. De to andre billeder her er et udpluk af den skabertrang og virkelyst, som gav mig troen og håbet tilbage.

Hvordan det kreative skal forenes med det sociale og akademiske ved jeg ikke endnu, men jeg ved, at jeg i mit fremtidige arbejdsliv ønsker at bidrage til at gøre det ordinære arbejdsmarked mere rummeligt, så flere kan være med i det fællesskab, vi kalder arbejdsmarkedet.

Om lidt er der champagne, men jeg drikker også kaffe og vand fra vandhanen, hvis du skulle have lyst til at møde mig, høre mere om mine tanker og tale om et samarbejde – eller hvis du har brug for dekorative lamper eller andet inspirerende interiør til kontoret.


God arbejdslyst.