Jeg har været frivillig i Kraftværket, hvor jeg skrev mit speciale om meningsfuld beskæftigelse for voksne udviklingshæmmede, siden den gradvise genåbning af landet tillod det. Med det obligatoriske mundbind og håndsprit møder jeg op hver torsdag for at hjælpe til i caféen eller i galleriet eller genbrugsbutikken, som også er i forhuset ud mod Svanevej 24 i Københavns nordvestkvarter. Til gengæld får jeg mulighed for at sælge mine lamper og postkort. På billedet kan du se en af dem.

Jeg er glad for muligheden for at arbejde frivilligt i et sted som Kraftværket, for udover at sælge lamper ønsker jeg et arbejdsmarked, der er rummeligt og inkluderende af gavn og ikke kun af navn.

Det bidrager Kraftværket til. Medarbejderne, som i det her regi er udviklingshæmmede borgere, som benytter sig af et paragraf 103 og 104-tilbud efter Serviceloven, kan her få erfaring med kundekontakt, kuratering af genbrugsbutik, tekstilfremstilling, gartnerarbejde, snedkerarbejde, kantinedrift og pakkeri-/kartonagearbejde. I deres satellit i Telehuset, hvor Borgercenter Handicap holder til, kan de få erfaring med klargøring af rullevogne til møder, oprydning og aftørring af borde efter socialrådgivere og andre har fået frokost, udbringning af frisk frugt og mælk og andre forefaldende opgaver.

Da jeg var midt i specialet og Mette Frederiksen lukkede Danmark ned blev sidstnævnte medarbejdere sendt hjem og socialrådgiverne skulle pludselig selv sørge for alt det praktiske, alt det der jo ikke er deres kerneopgave. Så her løftede Kraftværkets medarbejdere altså en reel opgave, ligesom de gør det i de øvrige værksteder og afdelinger.

At være frivillig sådan et sted giver mig en indsigt i den del af arbejdsstyrken og det giver medarbejderne mulighed for en anden rolle end den rolle jeg selv og andre ellers ville tillægge dem. Det skaber andre fortællinger om mennesker, der fremstår anderledes fra mig selv og det rykker på deres position i samfundet.

Det gør mig glad at opleve, at Kraftværkets rammer og medarbejderne selv gør det muligt for dem at arbejde, udfylde en rolle og bidrage til fællesskabet. Omvendt undrer det mig, at vores arbejdsmarked og lovgivning er indrettet på en sådan måde, at den medvirker til, at 120.000 mennesker står uden for arbejdsmarkedet (Den Sociale Kapitalfond, 2019).

Så tænk over det, når du tager på arbejde i morgen. Kunne din arbejdsplads gøre brug af en af disse 120.000? Kunne I eksempelvis bruge en times tid på at få en fleksjobaftale på plads sammen med jobcentret? Der sidder folk i jobcentrene og venter på, at I ringer.

God arbejdslyst.


PS: Kraftværkets sandwiches og kager er bare lækre! Velbekomme